Seneste indlæg
- 3 gode råd til at vedligeholde sandkassen 10/04/2022
En sandkasse i haven er uundværlig, da den giver børnene mulighed for at lege og udfolde sig kreativt. Den kan dog med tiden blive slidt, og sandet bliver beskidt, hvorfor det er vigtigt at vedligeholde sandkassen. Her følger en række gode råd til vedligeholdelse af sandkassen.
Det er vigtigt, at sandkassen ikke står på et mørkt og fugtigt sted. Det kan resultere i, at sandet bliver koldt, fugtigt og muggent. Derfor er det en god idé at overveje den rigtige placering i haven, før du køber en sandkasse.
Du bør vælge et sted, hvor der er masser af sol, så sandet bliver holdt varmt. Samtidig er det en god idé at sørge for, at der er plads til en parasol, hvis børnene skal kunne lege, uden at blive ramt af solens skadelige UV-stråler om sommeren. Når sandkassen placeres i et solrigt spot, vil børnene samtidig få en fornemmelse af, at de er ved stranden.
Det er desuden en god idé at placere sandkassen på et sted, hvor eksempelvis regnvand har mulighed for at løbe væk. Samtidig bør den ikke placeres under et træ eller anden beplantning, hvis du vil undgå, at børnene får problemer med nedfaldne grene og blade.
Det er altid en god idé at anvende sandkassesand i sandkassen. Sandet er vasket og siet, og det har fine korn, som skaber det perfekte legemiljø for børnene. Du kan se de billigste priser på sandkassesand her. Når sandkassen er fyldt, er det desuden en god idé at tjekke efter skarpe genstande løbende, så du er sikker på, at sandkassen er sikker.
Det er en god idé at placere en ukrudtsdug under sandet i sandkassen, så sandet ikke bliver blandet med jord. Det lader samtidig vand mulighed for at sive ud gennem sandkassen, uden der er risiko for, at det giver næring til ukrudt.
Hvis du vil forhindre snavs, løse genstande og dyr i at komme i sandkassen, bør du lægge et låg over den, når den ikke er i brug. På den måde er du sikker på, at sandkassen bliver bevaret ren, når børnene skal lege i den. I nogle sandkasser medfølger der et låg, mens du skal tilkøbe det til andre.
Du kan også være kreativ og bruge en presenning eller lave dit eget låg ud af træ. Det er en god idé at være opmærksom på, at der skal være huller i låget, så vand kan løbe igennem – og så fugten fra sandet kan fordampe op gennem hullerne.